Velkommen

Til italienskmynde.dk - nyttig information om den Italienske Mynde
Vi håber du finder den information du søger, hvis ikke er du meget velkommen til at skrive til os.

Om den Italienske Mynde

Den italienske mynde

- er en mere end 2000 år gammel race. Nøgleord kunne være: elskelig, yndefyld, nysgerrig, kærlig, legesyg og atletisk.

Den er meget komfortabel og kan oftest findes under et tæppe i husets blødeste stol.

Den samme hund kan dog pludseligt eksplodere i et anfald af kådhed og fare huset rundt med en bamse i munden og snakke lystigt.

Eller drøne afsted i haven i fuld fart, bare for sjov...

Det er en god ide, at have et godt hegn om haven for Italieneren er en excellent springer. Det er en dårlig ide, at gå løs i trafikken med din italiener, den kan være ude af syne på et splitsekund og har ingen respekt for trafikken.

Italieneren bliver - hvis den er alm. socialiseret - aldrig sur på andre hunde og er en sand fornøjelse, at have med i byen.

Italieneren er det jeg vil kalde raffineret stædig, og kan hvis ordren ikke passer den, pludselig blive "døv" og intet høre...

Den er dog meget lærenem og det virker bedst, at træne den med godbidder og rosende ord.

Italieneren elsker, at blive krammet og kælet med. Og vil helst være sammen med dig hele dagen.



Janet (www.mynder.dk) har lavet en dejlig beskrivelse af de italienske mynder. Denne gengives her efter aftale med Janet.

Den Italienske Mynde er undtagelsen af reglen

Den er en meget livlig, kvik og intelligent charmetrold, som tryllebinder og gør dens familie til dens slaver! Man opdager hurtigt at synet bedrager mere end hos nogen anden race! Deres små elegante kroppe gemmer på nogle kloge, nysgerrige, beregnende, selvbestemmende væsener, som med det samme indtager alles hjerter! Tit sker det, at kvinden i huset falder for racens elegante og handy størrelse, mens manden meget heller vil have en større hund. Men netop denne lille race har en utrolig stor følge af mandlige beundrere! Den er simpelthen ikke til at afvise og inden længe er alle fortabt og overgiver sig!

Den er ikke så meget for at ligge og dase hele dagen, som de øvrige mynder.
Den kender ikke til dovenskab og synes at der skal ske noget hele tiden, helst med den som midtpunkt! Om nødvendigt, opfinder den selv mange sjove numre og er så underholdende at den fungerer også som familiens personlige hofnar - men en hofnar der samtidig er lynende intelligent. Den kan sætte liv og glade dage i enhver familie!

Som hvalp er den naturligvis livlig og aktiv, og man skal passe på at den ikke skader sig selv. Hvalpe kan ikke skelne mellem 5 cm eller 5 m og de springer op på borde og stole og tror at de blot kan "flyve" ned igen! Så vidt muligt skal man holde dem ved jorden i starten, til kroppen har udviklet sig. Skulle man finde sin Italienske Mynde stående alt for højt oppe på et bord, skal man endelig ikke skælde ud, men liste sig blidt og kærligt frem og løfte den forsigtigt ned igen. En af de største fornøjelser ved at have Italienske Mynder, er at se dem løbe og lege i fri udfoldelse når man går ture med dem.

Motion

Italienske mynder skal helst motioneres hver dag som enhver anden hunderace. Hvis ejeren har tid, kan de nemt løbe en 1 1/2 - 2 times tur og komme hjem igen ligeså frisk som om de aldrig var kommet ud! De hader kulde, blæst og regn fordi de mangler det overflødige fedtlag som andre hunderacer har. Derfor er det godt at give dem et dækken på i dårlig vejr. Hvis man gerne vil have en nem og kærlig lille hund, som man kan tage med alle vegne, som er underholdende i alle de vågne timer, som man let kommer til at grine højt ad, og kan råhygge sig sammen med - så skal du have en Italiener!

Udseende

Den Italienske Mynde er nok den mest ekstreme elegante af alle mynderne. Lange ben, opkneben bug, finmejslet hoved med rosen ører og et kærligt, intelligent udtryk.
Som navnet på engelsk antyder, (Italian Greyhound) er de en Greyhound i miniature udgave. De skal være helt uden de fremstående øjne, æblerund isse og dværgpræg, som så mange andre miniature racer har. Størrelsen er for hanner og tæver er maks 38 cm ved skulderen, og minimum 33 cm. Størrelsen variere meget og fra et kuld kan der være søskende af forskellige størrelser.
Et særligt kendetegn for racen er dens meget elastiske gangart. Den Italiensk Mynde har ved 9 mdr. - 1 års alderen opnået fuld skellethøjde. Brystkassen fortsætter med at vokse indtil ca. 18 mdr. alderen. De kan blive meget gamle, 15-16 år er ikke usædvanligt.



Farve

Italienere skal helst være ensfarvede i de FCI lande, som Danmark er medlem af. Små områder af hvidt er tilladt på brystet og tæerne, men ellers skal de fremtræde i én farve, uden forstyrende aftegninger. Hvis man ikke skal udstille ens hund, kan man være heldig at få en hvalp, som på alle andre måder er "perfekt", blot at den har et lidt for stor hvid plet, så opdrætteren ikke kan udstille den. Pelsen er fin, glat og altid ren, den støver og lugter ikke og er nem at holde. I hjemmet er Italienerens krav få og enkle: Den elsker varme, menneskers nærværelse og opmærksomhed, komfort og husets bedste stol - helst under et tæppe! Fra tidernes morgen har racen været betragtet som en del af familien og falder til naturligt og lykkeligt i et hvert hjem, og samtidig er den en fryd for øjet. Den er en slags levende kunstværk!

Historisk resumé

Den Italienske Mynde er en urgammel race i slægt med Greyhounds, og måske stammer den fra det gamle Egypten. Der altid har været nogle små greyhound typer, det kan man se i mange kunstværker op gennem tiderne og så langt tilbage som gravfund i Egypternes pyramider er der fundet balsamerede hunde som ligner Italienske mynder. Navnet er ikke så meget fordi den kommer fra Italien, men fordi de optræder så ofte i kunstværker i gennem alle årerne i landets historie. De har altid været populær som hoffets og fyrsters hunde. Over hele Europa findes der gamle historier og fortællinger, fornemme statuer, gobeliner og malerier af Italienske mynder sammen med deres royale ejere.

Opdrættere og gode råd



Kennel Vindhause

Kirsten Kristensen
Tønballevej 23, Østrup
8700 Horsens
+45 2482 3018

Mail              Hjemmeside

Kennel Made In Denmark

Mette Kleist

Guldborg


Mail              Hjemmeside

Kennel Il Cagnolino

Susie Björch
Kirkestræde 3
5672 Broby
+45 6263 2305

Mail              Hjemmeside




Vælg din opdrætter med omhu!

"Sakset" fra DKK

Begrebet kennel er en noget uklar størrelse, og for mange mennesker er ordet kennel ensbetydende med et stort antal hunde i løbegårde. Sådan forholder det sig ikke. En kennel kan være et stort foretagende med tyve eller tredive hunde. Men en kennel kan også bestå af en, to eller tre familiehunde, hvis foretrukne opholdssted er en sofa i stuen. I de fleste kenneler indgår hundene som en del af familien.

Enhver opdrætter, der er medlem af Dansk Kennel Klub, kan købe et kennelnavn (kennelmærke). Hvalpene fra en kennel bliver navngivet med et sådant kennelmærke, der sammen med hvalpens kaldenavn påføres stambogen og fortæller, hos hvilken opdrætter den er født. Et kennelmærke er altså ikke i sig selv nogen kvalitetsgaranti og fortæller med andre ord intet om et hundeholds rammer.

Der bliver hvert år registreret op imod 24.000 hvalpe i DKK. Alle disse hvalpe har altså en DKK-stambog. I praksis er det ikke muligt for DKK at kende eller besøge alle de mange opdrættere, hos hvem alle disse hvalpe er blevet født. Så selv om det store flertal af opdrættere er seriøse med deres hundehold og bestræber sig på at levere sunde og velfungerende hvalpe, så er det på den anden side en kendsgerning, at der er forskel på kvaliteten hos opdrætterne, og at man kan risikere at få en hvalp, der hverken er sund eller velfungerende. Det er altså nødvendigt at udstyre sig med sund kritisk sans og som hovedregel altid besøge mere end én opdrætter, så man har et sammenligningsgrundlag. Man skal have sin hund i måske ti, tolv eller fjorten år, så det vil være temmelig letsindigt ikke at tænke sig godt om.

Det er en tilfredsstillelse at kunne sige: "Vi besøgte tre forskellige opdrættere, men vi vendte tilbage til nummer to, for der syntes vi bedst om forholdene og om hundene".

Bemærk iøvrigt, at har man besøgt et sted med syge hunde, må man være opmærksom på risikoen for at bringe smitte videre via hænder og fodtøj.

Hos opdrætteren skal man føle sig velkommen. Man må ikke føle, at der er købetvang, fordi man kommer på besøg for at hilse på hundene og danne sig et indtryk af forholdene. Og man skal se sig for og spørge løs.

Mange mennesker bryder sig ikke om at spørge for meget, og er måske bange for at stille dumme spørgsmål. Men det er aldrig dumt at spørge, når der er noget, man gerne vil vide. Derimod er det dumt ikke at spørge, for opdrætterens måde at svare på kan være meget oplysende. Man kan godt danne sige et indtryk af, om det er reel information, man bliver præsenteret for - eller om der måske snarere er tale om en regulær salgsoffensiv og forherligelse af egne hunde.

"Kemien" skal være iorden og der skal være mulighed for at henvende sig senere, hvis man har spørgsmål eller problemer.